Velkommen hjem

Der kommer et tidspunkt, hvor du ikke længere kan bære masken. Hvor smilet klemmer, og stemmen i dig hvisker; Det her er ikke længere sandt”.

Måske står du der lige nu. Midt i brudfladerne. Mellem det gamle, du ikke længere kan være, og det nye, du endnu ikke helt har mødt.

Her er plads til dig.

Jeg hedder Mirja, og jeg kender dette landskab. Det sted, hvor man ikke behøver at forstå, men længes efter at mærke. Hvor man ikke skal tage sig sammen, men får lov at falde blidt tilbage i sig selv.

Jeg arbejder ikke med dig. Jeg går med dig. Med hænder der lytter. Med en sjæl og stemme der holder. Med stilhed der rummer.

Her skal du ikke præstere din udvikling. Du skal ikke “blive bedre”. Du skal blot få øje på, at du allerede er i gang med at vokse ud af det, der engang føltes trygt, men nu føles for småt.

Så kom som du er. Med uro, med modstand, med længsel. Du skal ikke forklare det. Din krop ved det allerede.

Vi bevæger os derfra. Ind i det stille rum, hvor du ikke skal være nogen. Bare hel.

Her er tid. Her er plads. Her er hjertets åbning til sjælen og det stille, du måske har glemt, men aldrig mistet.

Du har været ventet.

I uendelig kærlighed fra Mirja.